Da Dansk Akvarie Union blev 50 år

Fra Akvariebladet nr. 5 - maj-juni 1995
Tekst og personlige meninger af Benny B. Larsen

Når nogen bliver 50 år, er det normalt at kaste et blik tilbage, og det vil vi da også gøre her i 1995, hvor Dansk Akvarie Union blev 50 år. Det er blevet og vil blive festligholdt på flere forskellige måder, bl. a. med Aqua-dag i Middelfart den 1. april samt ikke mindst en kæmpe akvarieudstilling i dagene 21. - 24. september i Forum.

Allerede i 1940 begyndte man at tale om en organisation, der kunne samle de danske akvarister under en hat, men man måtte, delvis på grund af krigen, men også af andre grunde, helt hen til 1945, før tanken blev ført ud i virkeligheden. I Danmarks Akvarium havde Vivarieforeningen af 1940 til huse og en kreds af dens ledende medlemmer, Anton F. Bruun, G. Mandahl Barth, H.H.Vibe-Hastrup og S.U. Madsen samt Engelhardt Lind fra Københavns
Akvarieforening fik den 4. 3. 1945 arrangeret en stiftende generalforsamling på Danmarks Akvarium, og her så Dansk Akvarie Union (DAU) for første gang dagens lys. Der fandtes allerede en Jysk Akvarie Union (JAU), som man forgæves prøvede at få et samarbejde i gang med, så nu besluttede man at starte DAU op. Kongstanken med DAU var at få udgivet et landsdækkende blad med en høj standard, men alligevel skrevet i et sprog, så også menigmand kunne forstå det.

Unionen blev en realitet og Anton F. Bruun blev den første formand, medens Engelhardt Lind blev næstformand og Vibe­Hastrup blev sekretær og kasserer. Der fandtes allerede et Akvariebladet, som blev udgivet fra Helsingør og i første omgang blev dette brugt som Unionens organ. Allerede i september 1945 overdrager bogtrykker Harry Andersen imidlertid Akvariebladet til Unionen og H.Vibe­Hastrup bliver redaktør, medens S.U. Madsen forestod
ekspeditionen.

I 1947 var der allerede tilsluttet 12 foreninger og de første kurser kom i gang, ligesom den første hjemmekonkurrence løb af stabelen. Samarbejdet med JAU blev en realitet og det fælles blad Dansk Akvarieblad så dagens lys. Året efter er der 800 medlemmer (personer) af unionen og i 1949 er man kommet op på 1000 personer. I 1949 dukker det første dias­foredrag op, det er K. K. Laursens »Nogle foderdyr og nogle skadedyr«, ligesom unionen udgiver den første opdrætspoint­liste.
I 1951 er hobbyen i virkelig fremgang og en statistik viser, at Københavns Akvarieforening havde 400 (ja fire hundrede), Arhus og Odense havde 200, medens det samlede medlemstal for unionen var helt oppe på 1675 personer. I disse år var der virkelig gang i hobbyen og der udkommer nye opdrætspointlister, og regler for bedømmelse af konkurrence-akvarier.

I de næste 7-8 år går arbejdet med at opbygge unionen videre, og ud fra referater fra den tid, ser det ud til, at specielt Akvariebladets økonomi har været et stort og ofte diskuteret emne. I 1958 over­tager J. J. Scheel og Ole Wetterberg redaktionen og bladet går ind i en god gænge. I slutningen af halvtredserne er der imidlertid en tydelig tilbagegang for hobbyen og i 1960 er der kun repræsenteret 6 foreninger ved delegertmødet. Ingen oplysninger om medlemstallet.

På delegertmødet i 1962 udbryder der en voldsom diskussion mellem J.J.Scheel og J. V Rasmussen og førstnævnte går i vrede, ligesom han på et senere tidspunkt meddeler, at han gerne vil levere stof til akvariebladet, men ikke før man har fjernet J.V Rasmussen, der i de næste år skulle få mere og mere magt (og arbejdsbyrder) i Unionen.

I 1965 væltes J.VRasmussen og Ole Wetterberg bliver formand, medens Erik Lind Larsen for første gang dukker op i unionens referater og vælges som sekretær. Dansk Guppy Selskab startes op af bl. a. Ove Dahl Mikkelsen og Børge Christensen. Der kommer gang i det internationale samarbejde og oprettes kurser under aftenskolen. Her fik undertegnede den første teoretiske viden om akvariehobbyens mange mysterier banket ind i hovedet af
Ole Wetterberg.

I 1967 bliver landet delt op i flere kredse og kredsarbejdet begynder så langsomt at gå i gang.
I 1968 sker der imidlertid en ny udvikling i Unionen. Jørgen Eggers og Jens Meulengracht-Madsen bliver redaktører for Akvariebladet og J.V Rasmussen, som efterhånden med sin ret dominerende væremåde har gjort sig temmelig kendt og upopulær i mange akvariekredse, melder Københavns Akvarieforening ud af unionen og starter udgivelsen af det nuværende Akvariebladet.

Dansk Akvarie Blad fortsætter som et blad af meget høj kvalitet i et par år, men på grund af J.VRasmussens meget ihærdige og aggressive lobbyarbejde, meddeler flere foreninger allerede i 1969, at de vil gå over til at holde Akvariebladet som medlemsblad.

Allerede året efter er der igen problemer i unionen, først og fremmest på grund af J.V Rasmussens arbejde med at skaffe flere abonnenter til Akvariebladet. Erik Lind Larsen vælges nu for første gang som formand for unionen, og det var bestemt ikke sidste gang, at han gik ind i dette arbejde. Dennis Petersen gik af som redaktør og Erik måtte også overtage denne post, samtidig med at han arbejder meget kraftigt på at få Dansk Akvarie Blad slået sammen med det svenske Akvariet. Fra 1.1.1971 bliver det svenske Akvariet medlemsorgan for Dansk Akvarie Union og Dansk Akvarie Blad er en saga blot.

På delegertmødet i 1971 bliver der krig mellem kassereren og formanden, og sidstnævnte går af. Senere viser det sig, at kassereren har haft underskud i kassen og regnskabet overgives til en statsautoriseret revisor. Sagen klares i mindelighed, da der iflg. unionens love ikke er mulighed for at ekskludere en person. Der er på dette tidspunkt 11 foreninger med i Unionen.

Erik Lind Larsen på talerstolen

I 1972 dukker Erik Lind Larsen igen op og vælges til formand. På delegertmødet i 1973 kommer en generel utilfredshed med det svenske Akvariet til diskussion, og Akvariebladet bringes igen ind i diskussionen, idet flere foreninger truer med kun at ville fortsætte medlemsskabet, hvis de frit kan vælge mellem det svenske Akvariet og Akvariebladet. Jens Meulengracht-Madsen får den gyldne Sumatra­nus for sit store arbejde for unionen.

Jens Meulengracht-Madsen

I de næste år går det stille og roligt med unionens arbejde, der bliver lavet kurser i kredsene og i 1976 bliver Jens Meulengracht-Madsen valgt til præsident for Unionen, og allerede året efter får han det svenske Akvariets OSCAR, der må betragtes som den fineste udmærkelse indenfor akvariehobbyen, samt Dansk Akvarie Unions røde nål, en udmærkelse, der også overgår Erik Lind Larsen i 1977. I 1978 overtages formandsposten af Jens V Bruun, som
desværre ret hurtigt kommer i et modsætningsforhold til en del af den øvrige union. Jens V Bruuns tanker medunionen lå en hel del udenfor, hvad andre i ledelsen havde som mål, men hans energi og ildhu for at få sine egne ideer bar frugt, idet det efterhånden lykkedes for ham at få meget af unionens arbejde lagt ud i kredsene. Det lykkes for ham at få antallet af tilmeldte foreninger fordoblet i de næste år. Carl Guldbjerg Jensen og Betty Hansen tildeles den røde nål.

I 1979 bliver Jørgen Wimo kasserer og Jan Rytoft overtager tonebåndsservicen, ligesom det nu bliver gratis at låne dias­serier for medlemsforeningerne. J.V Rasmussen dukker igen op som den sorte trold i hobbyen, idet han er blevet formand for Kontaktudvalget for Storkøben­havns Åkvarieforeninger, og her saboterer alt samarbejde
mellem unionen og denne sammenslutning. I efteråret startes en registrering af danske førsteopdræt under ledelse af undertegnede, ligesom der bliver udarbejdet en foredragsholderliste. Sigrid og Svend Åge Rømer tildeles den røde nål.

I 1980 bliver O.E.Christiansen tildelt den røde nål for sig store arbejde i hobbyen, og Erik Lind Larsen får tildelt årets OSCAR.

Ved delegertmødet i 1981 foreligger den første samlede liste over danske førsteopdræt, indsamlet fra diverse arkiver, gamle foreningsblade m.m. Der er nu 47 for­eninger som medlemmer i Unionen og foreningernes gennemsnitlige medlems­tal er 67 (sikke dage).

Bøje Mikkelsen

Ved delegertmødet i Viborg er der 75 deltagere, det største antal nogensinde og Unionen er virkelig blevet landsdækkende som et resultat af J.V Bruuns fantastiske indsats på dette område. Samme Jens V Bruun går imidlertid af som for­mand og en bestyrelse fra Holstebro under ledelse af Svend Bøje Mikkelsen overtager ledelsen af Unionen. Med valget af Bøje Mikkelsen som formand påbegyndes en rolig og udglattende periode af unionens historie,
hvor mange af de tidligere uoverensstemmelser mellem Københavnerne og Jyderne bliver afklaret. Den nye bestyrelse fra Holstebro består af rolige besindige Jyder, der virkelig kan få dæmpet gemytterne på møderne, men så sandelig også kan få noget unionsarbejde fra hånden til glæde og gavn for hobbyen i HELE landet. Jens V Bruun's kongstanke
med at få alt arbejdet lagt ud til kredsene bliver ganske langsomt afløst af en mere centraliseret styring af unionens arbejde, idet man indser, at alt for meget af kredsarbejdet går galt, hvis det ikke er de helt rigtige folk, der sidder i kredsenes ledelser.

I 1982 begynder de første Aqua-dage og bl. a. Aqua-Quiz at dukke op, og Jens V Bruun får den røde nål..

I 1983 afgår Jens Meulengracht-Madsen som præsident og Jørgen Wimo vælges i stedet. Der er nu 53 foreninger i Unionen. Den røde nål tildeles Jørgen Wimo, Niels Krarup og Chr. Iversen.

I de næste år går unionsarbejdet videre i en rolig gænge. Der bliver indkøbt mange nye diasserier der udlejes gennem Tonebåndsservicen, der bliver afholdt en hel del kurser og det bliver en fast skik at holde AQUA-dag hvert år i forbindelse med delegertmødet. Kredsarbejdet kører ind i en rolig arbejdsrytme, og selv om der fra tid til anden er uro og problemer af mere personkarakter, lykkes det for hovedbestyrelsen at få unionen til at køre.
Præsidentposten bliver afskaffet, da det er svært at se nødvendigheden af denne post.
Tage Knudsen fra Københavns Akvarieforening modtager den røde nål.

I 1985 er det Tage Knudsens tur til at få den røde nål for hans store arbejde i hobbyen, ligesom Benny B. Larsen får årets OSCAR.

I 1987 tildeles den røde nål Gunnar Lundin, redaktør for det svenske Akvariet, Benny B. Larsen og Kaj Mortensen. Samme år oprettes Ide-udvalget med John Hannow, Jan Rytoft, Søren Bonne og Benny B. Larsen, og der udgives en lang række ideer til aktiviteter, møder og kurser i de næste par år.

I 1988 trækker Bøje Mikkelsen og resten af Holstebro bestyrelsen sig tilbage efter mange års godt udført arbejde og Erik Lind Larsen træder atter til. Det er med ham som med de gamle cirkusheste, når ingen anden kan/vil, så er Erik altid klar til en tørn. Erik Lind Larsen sidder på formandsposten til 1992, og i disse år går det stærkt tilbage for ikke alene unionen men for hele akvariehobbyen. Det er nu rigtig ved at kunne mærkes, at akvariehobbyen er nede i en bølgedal, og den siddende bestyrelse formår ikke at rette op på den efterhånden synkende skude. Uroen breder sig i foreningerne, og mange foreninger melder sig ud af unionen eller lukker helt ned.

I 1989 får Claus Christensen årets Oscar og i 1990 får Ole Jørgensen (Malle Ole) den røde nål. Året efter er det Poul Olsen, der får dette hæderstegn for i mange år med forbilledlig flid at have passet tonebåndsservicen.

I 1990 blev der stor uro i akvarieverden, da der fra Tyskland kom meddelelse om at myndighederne i EF (nu EU) ville ind­føre en positivliste, som stærkt ville ned­skære de arter vi ville få mulighed for at holde i vore akvarier.

Der blev dannet en arbejdsgruppe med deltagere fra mange forskellige interesse­organisationer, men tilsyneladende gik lovforslaget i første omgang i sin mor igen, men selv nu er der fra tid til anden rumlen hos vor sydlige nabo om indførsel af mere restriktive regler for dyrehold som hobby.

I 1992 afgår Erik Lind Larsen som formand for unionen endnu en gang, og Poul Petersen overtager formandsposten med Claus Jørgensen som kasserer og Jan Rytoft som sekretær.

Dette formandsskifte indvarsler en helt ny periode for Dansk Akvarie Union. Poul Petersen har gennem mange år som formand for Københavns Akvarieforening vist sig som en strålende foreningsmand, og det nye forretningsudvalg vælger straks at gøre en stor indsats for at Dansk Akvarie Unions medlemshåndbog føres ajour og gøres til et seriøst og brugbart værktøj for medlemsforeningerne. Medlemshåndbogen havde i flere år været forsømt, og
mulighederne i en sådan bog havde slet ikke været udnyttet optimalt. Forretningsudvalget har i de senere år lagt et meget stort arbejde i denne medlemshåndbog, og nu kan medlemsforeningerne bruge den i det daglige arbejde.

I 1994 startede Dansk Akvarie Union i lighed med de øvrige nordiske akvarieforbund en opdrætskampagne op, og allerede det første år viste der sig en overvæl­dende interesse for at deltage. Omkring 225 opdræt blev tilmeldt fra 10 foreninger og fordelt på 58 opdrættere. Opdrætskampagnen løber videre også i 1995.

Poul Petersen er en dygtig administrator og han udarbejder i 1994 en fælles strategi for akvariehobbyen (se Akvariebladet april 1995), som de øvrige nordiske lande med ganske få ændringer tiltræder i begyndelsenaf 1995.

Den nu siddende hovedbestyrelse har gennem det sidste år eller to formået at vende den kedelige udvikling, som Unio­nen var inde i med faldende antal medlemsforeninger, og flere og flere akvarieforeninger og -klubber indser efterhånden fordelen ved at stå i en landsdækken­de union med dennes efterhånden brede vifte af tilbud til medlemsforeningerne. Akvariebladet og jeg vil gerne ønske Dansk Akvarie Union til lykke med de 50 år, og håbe, at den omtalte fremgang må fortsætte de næste mange år.